Hvordan konverterer man fra en “Light”-version til en fuld version

Light-versionen er begrænset til 25 poster.  Den kan “låses op” til fuld funktionalitet ved at indtaste en licenskode.  Sådan én får man ved at købe en klublicens til Condes – mere information på bestillingssiden.

Hvordan opgraderer man fra en eksisterende, installeret version af Condes

Nye funktioner tilføjes løbende til programmet, og nye versioner frigives jævnligt, så det anbefales, at man altid opdaterer til den seneste version for at få fordel af de seneste funktioner og forbedringer.

Hvis du allerede har en klublicens til Condes, kan du bruge linket øverst på siden til at opdatere til den seneste version.  Det virker fint at installere en ny version oven i en eksisterende version.

Den eksisterende licenskode vil stadig virke, og data-filer vil også virke med den nye version.

Vær opmærksom på, at en licenskode har en begrænset gyldighedstid, 3 år fra udstedelsesdato. Efter udløbsdatoen kan man stadig bruge programmet, men man kan ikke opdatere til en version, der er udgivet efter udløbsdatoen.

Vær også opmærksom på, at en ældre version af Condes ikke altid kan åbne datafiler, der er lavet med en nyere version.  Hvis du ønsker at udveksle datafiler med andre brugere, bør alle have den samme version af Condes.

Jeg modtager gerne spørgsmål og/eller kommentarer på e-mail: FinnArildsenSort.gif