Tildeling af stafethold

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  Dialogbokse og visninger > Dialogbokse til indstilling af stafethold >

Tildeling af stafethold

Ved et stafetløb skal du holde styr på alle stafetholdene og – ikke mindst – på, hvilken bane-kombination hvert hold løber. Dette vindue hjælper dig med det.

 

Vinduet viser alle hold i regnearksform. Hvert hold har et holdnummer og eventuelt et holdnavn; det hører til en klasse eller en bane og har holdmedlemmer, der løber stafet-turene. Du kan indtaste nye hold og ændre eller slette eksisterende hold.

 

image369583157

 

I dette eksempel bruges der ikke klasser, så banen hedder D110. Holdnavnene er endnu ikke indtastet. Der er i øjeblikket indtastet 18 hold, og hvert hold har fået tildelt bane-kombinationer. Condes har kontrolleret, at de tildelte bane-kombinationer er fuldstændige. Hvis der findes uoverensstemmelser, farves holdnummeret eller kombinationen rød.

 

Du kan indtaste holdene direkte i Condes. Hvis holdene er indtastet i løbsadministrationssystemet, kan du dog overføre holdene – uden tildelte bane-kombinationer – ved hjælp af en XML-fil i formatet IOF data standard v.3, en såkaldt TeamCourseAssignment-fil. Du kan importere filen med knappen "Importér fra XML..." på værktøjslinjen. Importfunktionen hjælper dig også med at flette sættet af hold, hvis du allerede har oprettet nogle hold i Condes og vil supplere med hold importeret fra løbsadministrationssystemet.

 

Derefter tildeler du bane-kombinationer til holdene, enten ved manuelt at indtaste kombinationens kode i den relevante celle i regnearket, eller ved at lade Condes "udfylde" holdet med knappen "Udfyld hold". Du kan vælge mellem forskellige indbyggede strategier for fordeling af bane-kombinationer til hold. Når Condes tildeler bane-kombinationer til et hold, kan Condes for eksempel bruge de samme kombinationer, som allerede er tildelt andre hold, blot i en anden rækkefølge, eller Condes kan sørge for så stor spredning som muligt.

 

Til sidst udskriver du personlige kort til hver deltager med holdnummer og turnummer på kortets bagside, og du eksporterer stafetholdene med de tildelte bane-kombinationer tilbage til løbsadministrationsprogrammet til kontrol af klip.

 

Nyt hold ...

Åbner en dialogboks, hvor du kan oprette et eller flere nye hold. Du kan oprette "tomme" hold (dvs. uden tildelte kombinationer) eller fuldt sammensatte hold.

Slet Hold ...

Sletter de hold, du har markeret.

Udfyld hold ...

Åbner en dialogboks, hvor du kan "udfylde" de markerede hold ved at tildele bane-kombinationer til de ture, der endnu ikke har fået tildelt en bane-kombination.

Udskriv...

Åbner vinduet "Udskriv kort med baner", så du kan udskrive kort til de holdmedlemmer, hvis kort endnu ikke er udskrevet. Condes har for hvert holdmedlem en markering, der viser, om kortet er udskrevet eller eksporteret som PDF. Du kan fjerne markeringen manuelt, hvis du vil udskrive kortet igen.

PDF...

Åbner vinduet "Eksporter som PDF", så du kan eksportere kort til de holdmedlemmer, hvis kort endnu ikke er eksporteret. Condes har for hvert holdmedlem en markering, der viser, om kortet er udskrevet eller eksporteret som PDF. Du kan fjerne markeringen manuelt, hvis du vil udskrive kortet igen.

Kopier til Klippebordet

Kopierer regnearkets indhold til Klippebordet som tabulatorsepareret tekst.

Markér hold til udskrivning

Fjerner fluebenene "allerede udskrevet" fra holdmedlemmerne i de markerede holdrækker. Hvis ingen rækker er markeret, fjernes de fra alle rækker.

Markér hold som udskrevne

Sætter fluebenene "allerede udskrevet" ved holdmedlemmerne i de markerede holdrækker. Hvis ingen rækker er markeret, markeres alle rækker.

Vis Brystnummer og Navn

Som standard er kolonnerne med brystnummer og navn skjult. Ved at klikke på denne knap kan du skjule/vise kolonnerne.

Importér fra XML...

Åbner en dialogboks, hvor du kan importere stafethold fra en XML-fil i formatet "TeamCourseAssignment".

Eksportér til XML...

Eksporterer alle stafethold til en XML-fil i formatet "TeamCourseAssignment". På den måde overfører du holdene med de bane-kombinationer, der er tildelt hvert holdmedlem, til løbsadministrationssystemet.
Glem ikke også at eksportere banerne som en XML-banedatafil, da den egentlige liste over poster for hver bane-kombination findes i banedatafilen.