Nyt stafethold

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  Dialogbokse og visninger > Dialogbokse til indstilling af stafethold >

Nyt stafethold

Denne dialogboks bruges til at oprette et nyt stafethold. Den er kun tilgængelig, når vinduet Tildeling af stafethold er åbent.

Før du klikker på knappen "Opret", indtaster du det nye holds nummer og den klasse eller bane, holdet løber. Holdnummeret identificerer holdet, så det skal være entydigt i løbet.

Du kan vælge at oprette et tomt hold, dvs. et hold, hvor holdets løbere ikke har fået tildelt bane-kombinationer, eller du kan lade Condes sammensætte holdet automatisk, så hver løber på holdet får tildelt en bane-kombination..

Ved automatisk sammensætning af et hold har Condes forskellige strategier for tildeling af bane-kombinationer til holdet:

•Minimer antallet af brugte banekombinationer
Sæt flueben for at bruge så få forskellige bane-kombinationer som muligt. Ved offsettryk af baner kan denne mulighed mindske antallet af forskellige bane-kombinationer, der skal trykkes, og dermed trykomkostningerne.
For det andet og de følgende hold på en bane genbruger Condes sættet af kombinationer fra de eksisterende hold, blot blandet i en anden rækkefølge. Først når alle permutationer af sættet er i brug, tilføjer Condes flere kombinationer til sættet.

•Overlap
Med mulighederne nedenfor bestemmer du, hvor meget overlap der må være mellem løbere på samme stafet-tur. Ideelt set ville alle løbere på samme tur bruge helt forskellige bane-kombinationer med forskellige grene i hver gafling. Når antallet af brugte bane-kombinationer minimeres, er det dog vigtigt at beslutte, hvor meget overlap der må være, uden at det går ud over retfærdigheden. Du kan derfor vælge mellem disse muligheder

oIntet overlap
Hvis en bane-kombination allerede bruges af et eksisterende hold på en given tur, bruger det nye hold ikke denne kombination på denne tur.
Det er kun muligt, så længe der ikke er flere hold end bane-kombinationer.

oÉt overlap
Det nye hold kan bruge den samme bane-kombination som et andet hold – men kun på ÉN tur.
På hver tur kan der være et andet hold, der løber den samme bane-kombination, men ikke det samme andet hold på mere end én tur.

oUnikt hold
Flere overlap er tilladt, men holdet må ikke være helt ens med et andet hold, dvs. løbe den samme bane-kombination som et andet hold på ALLE ture.

oTillad ens hold
Til sidst er det ikke muligt at oprette flere unikke hold, og denne mulighed tillader, at det nye hold er helt ens med et andet hold. Condes forsøger stadig at minimere antallet af ens hold; hvis der for eksempel allerede findes to ens hold, "kopierer" Condes et andet hold i stedet for at lave et tredje ens hold.