Dialogboksen Eksporter banedata som XML

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  Dialogbokse og visninger > Dialogbokse til eksport >

Dialogboksen Eksporter banedata som XML

Fra denne dialogboks kan du eksportere banedata som filer i XML-format (eXtended Markup Language). Formatet er fastlagt i IOF's Interface Standards-projekt, og du kan finde flere oplysninger på IOF's hjemmeside https://www.orienteering.sport under menuen IOF / IT Commission / Interface Standards project.

Resultatet er en fil med oplysninger om postplaceringer, baner og klasser. For hver bane angives de klasser, der løber banen, og de poster, banen besøger. Oplysninger om delstrækkenes længder er også med.

Oplysningerne kan importeres i løbsadministrationsprogrammer for at lette kontrollen af klip. De kan også importeres i forskellige programmer til analyse af mellemtider.

Når du klikker på "Eksportér", beder Condes dig om et navn til den fil, de eksporterede data skal gemmes i.

Filtype

Vælg mellem "IOF version 1.0", "IOF version 2.0" og "IOF version 3.0". IOF version 3.0 anbefales. IOF version 1.0 og 2.0 findes kun af hensyn til bagudkompatibilitet.

Tegnkodning

Vælg mellem "ISO-8859-1" og "UTF-8". Det er tegnkodningen af teksterne i filen. UTF-8 anbefales. ISO-8859-1 er Windows' standardtegnsæt, og filer med denne kodning kan afhænge af tegnsættet på den computer, der laver filen.

Canvas (til postkoordinater)

Afsnittet "controls" i den eksporterede fil indeholder et koordinatpar for hver post. Koordinaterne er i millimeter på det udskrevne kort.

Den eksporterede fil kan kun indeholde ét sæt koordinater for posterne.

Ved et løb med flere kort er det derfor vigtigt at vælge det canvas, der skal bruges, for at få det rigtige sæt koordinater for posterne.

Udelad "CourseIDs" (kun IOF XML version 2)

Kun for IOF XML version 2: Nogle løbsadministrationsprogrammer kræver, at hver bane i de eksporterede data har et Course ID-nummer. Om nødvendigt kan Condes medtage dette nummer i den eksporterede fil – sørg blot for at fjerne fluebenet i dette felt.

Vær opmærksom på, at det Course ID-nummer, Condes giver hver bane, følger banen i hele løbsfilens levetid.

Faldgrube: Hvis du omdøber en bane, beholder den sit Course ID-nummer. Det gælder også, når du omdøber en bane og derefter opretter en ny bane med det gamle navn. Når du så eksporterer, er der et andet Course ID knyttet til navnet, fordi det reelt er en ny bane. Det kan give problemer, hvis det modtagende løbsadministrationsprogram forventer, at en bane med samme navn altid har samme Course ID-nummer.

Stafetbaner

Med IOF XML version 3 indeholder filen fuldstændige kombinationer. For hver bane har filen en liste over alle (valgte) bane-kombinationer. Hver kombination er "en bane" med alle banens poster. Kombinationerne er mærket med et CourseFamily-objekt, der angiver, hvilken bane de hører til.

Med IOF XML version 2 er der fire muligheder:

oBane-kombinationer
For hver bane samles alle banens kombinationer som "CourseVariation"-objekter i ét "Course"-objekt. Det angiver, at kombinationerne hører sammen. Dette er den "klassiske" metode i IOF XML version 2.

oSeparate baner
Hver kombination bliver et separat "Course"-objekt. Muligheden er kompatibel med den "forenklede" model, som for eksempel Emit eTiming bruger

oOS2003-kompatible stafet-gaflinger
Denne mulighed samler "CourseSection"-objekter i et "Course"-objekt for hver bane. Det er op til importprogrammet at samle CourseSections til fuldstændige bane-kombinationer.

oEnmands-stafetbaner
Hver stafetbane betragtes som en enmands-stafet, hvor hver deltager løber alle stafet-ture. "Enmands-stafetbaner" eksporteres derfor som separate "Course"-objekter.

Eksportér kun stafetkombinationer, der bruges af stafethold

Når denne mulighed er valgt, eksporteres kun de stafet-bane-kombinationer, der bruges af stafethold, der er oprettet i vinduet Tildeling af stafethold .