Hej Niels Jørgen
Hvis det er en OCAD-fil, så læser Condes kortfils-målestokken fra OCAD-filen og for at ændre den skal man ændre i OCAD-filen.
Jeg har været ude for tilfælde, hvor målestokken, som er angivet i OCAD-filen er forkert. Du kan checke om det er korrekt ved at bruge Condes-målebåndet og fx. trække det fra en meridian til næste og se om afstanden i meter er korrekt.
Uafhængigt af kortfils-målestokken, så kan man stadig udskrive og eksportere i en anden målestok, kaldet udskriftsmålestokken/eksport-målestokken. Det er derfor vigtigt, at denne er indstillet korrekt. Udskriftsmålestokken kan man se i statuslinjen under kortet, og man kan ændre den ved at klikke på den.
v.h.
Finn