Sløjfer

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  Sådan gør du (baner) ... >

Sløjfer

Sløjfer bruges ofte, når løberne skal spredes for at undgå, at de følger hinanden, for eksempel ved massestart.

Condes understøtter "sommerfugle" og "diamanter".

For at lave en bane med sløjfer opretter du først en normal bane og tilføjer derefter sløjferne til banen.

Sløjfer tilføjes i banevinduet, som du kan åbne fra baneeditoren med menuen Baner / Rediger eller ved blot at dobbeltklikke på kortet.

I baneeditoren kan du vælge at vise en hvilken som helst af de bane-kombinationer, sløjferne giver. I udskriftsvinduet kan du vælge, hvilke kombinationer der skal udskrives.

•Du kan blande sommerfugle og diamanter på samme bane. Når du tilføjer flere sommerfugle eller diamanter til samme bane, opstår der flere kombinationer.

•Du kan ikke tilføje sløjfer til en stafetbane.

Sommerfugle

image362427086image1850548929

En sommerfugl bruger en fælles post og 2-6 sløjfer af poster. Løberne løber sløjferne i forskellig rækkefølge og kommer tilbage til den fælles post efter hver sløjfe.

Banen til venstre har sommerfuglens fælles post 41 og to sløjfer 32-33 og 40-31. Det giver to kombinationer: AB og BA, hvor AB tager posterne i rækkefølgen -41-32-33-41-40-31-41-, og BA tager sløjferne i omvendt rækkefølge, altså -41-40-31-41-32-33-41-.

Diamanter (Phi-sløjfer)

image913089711image1741826496

En diamant bruger to fælles poster: en indgangs- og en udgangspost, og 3 grene: 2 grene fra indgangsposten til udgangsposten og én gren tilbage. Løberne starter med indgangsposten og tager de to "fremadgående" grene i forskellig rækkefølge til udgangsposten og bruger den "bagudgående" gren tilbage til indgangsposten.

Banen til venstre har en diamant med indgangspost 33 og udgangspost 31. Det giver to kombinationer: AB og BA, hvor AB tager posterne i rækkefølgen -33-62-32-31-40-33-41-31-, og BA tager sløjferne i omvendt rækkefølge, altså -33-41-31-40-33-62-32-31-.