Dialogboksen Kort
|
<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Dialogbokse og visninger > Dialogbokse til indstilling af canvas > Dialogboksen Kort |
Her indstiller du, hvilket kort der skal vises på det aktuelt aktive canvas, og i hvilken målestok kortet skal udskrives.
Bemærk: Denne dialogboks indstiller det canvas, der er aktivt i øjeblikket. Hvis du vil indstille et af de andre canvas-er, skal du først vælge det pågældende canvas på rullelisten.
Der er tre muligheder for baggrundskortet:
1Der er intet kort på dette canvas.
2Kortet kommer fra en kortfil , du vælger på disken.
Den kortfil, du angiver, bruges som kort på dette canvas,
3Canvasset lænkes til et andet canvas og viser det samme kort som på det canvas.
På canvas 1 vælger du normalt en kortfil (mulighed 2). Hvis du vil udskrive det samme kort i to forskellige udskriftsmålestokke, eller du vil have to forskellige layouts, kan du lægge det samme kort på canvas 2 ved at lænke det til canvas 1 (mulighed 3). Du angiver så forskellige udskriftsmålestokke for de to canvas-er.
Condes læser kortfilen, når kortet skal vises eller udskrives, men Condes ændrer ikke kortfilens indhold.
Hvilken kortfil der skal vises på dette canvas
Vælg mellem (se mulighed 1-3 ovenfor):
1."Vis ikke et kort",
2."Vis en kortfil" eller
3."Vis kortet fra et andet canvas"
Condes kan bruge OCAD-kortfiler (.ocd) (version 6 eller nyere), bitmapfiler (.bmp/.gif/.jpg/.png/.tif) og Windows MetaFiles (.wmf/.emf).
Indstillinger for "Vis en kortfil"
Kortfil
Dette er kortfilens navn. Brug knappen "Vælg ny fil ..." til at finde en anden kortfil.
Condes læser kortfilen, men ændrer den ikke.
Importér kortfilen og opbevar den i Condes-filen
Når dette felt er markeret, gemmer Condes en kopi af kortfilen "indlejret" i Condes-filen. Det betyder, at når du deler en Condes-fil med en anden bruger, er du sikker på, at det samme kort vises.
Bemærk, at hver gang Condes opdager, at der findes en nyere version af kortfilen, bliver denne fil læst og erstatter det aktuelle kort. Funktionen kan slås fra under Filer / Standard-indstillinger for denne PC...
Detaljer ...
Denne knap giver adgang til kortfilens detaljer, f.eks. bitmappens opløsning.
Vigtigt om bitmapfiler: Det er vigtigt, at Condes har de rigtige oplysninger om bitmapfilens opløsning (dpi). Hvis opløsningen er forkert, viser Condes kortet i en forkert målestok.
I de fleste tilfælde findes oplysningen om opløsningen i bitmapfilen, og Condes læser så opløsningen direkte fra filen. Hvis oplysningen mangler i kortfilen, skal du dog indtaste den rigtige opløsning med knappen Detaljer.
World-koordinater ...
Hvis kortfilen er en bitmapfil, og der er fundet en World File, er kortet georefereret. Klik på denne knap for at se de world-koordinater, der er læst fra World Filen, og for at angive den koordinatprojektion, der skal bruges ved beregning af længde-/breddegrader for poster osv.
OCAD-visning indstillinger
OCAD-kortets layout-lag
OCAD-kortfilen kan have et layout-lag med tekster, logoer osv. I OCAD-kortfilen er der en indstilling, der slår layout-laget til eller fra.
Uafhængigt af indstillingen i OCAD-kortfilen kan du i Condes vælge, om OCAD-kortets layout-lag skal vises eller ej.
Condes' standardindstilling er at vise OCAD-layout-laget, hvis det er sat til synligt i OCAD-kortfilen.
Se OCAD's dokumentation for flere oplysninger om, hvad OCAD-layout-laget er.
OCAD-baggrundskort
OCAD-kortfilen kan have et eller flere baggrundskort. I OCAD-kortfilen er der en indstilling, der slår hvert baggrundskort til eller fra.
Uafhængigt af indstillingen i OCAD-kortfilen kan du i Condes vælge, om OCAD-baggrundskortene skal vises eller ej.
Condes' standardindstilling er at vise de OCAD-baggrundskort, der er sat til synlige i OCAD-kortfilen.
Se OCAD's dokumentation for flere oplysninger om OCAD-baggrundskort.
Brug overprint-effekt for farver mærket "overprint" i OCAD-kortet
Når du markerer dette felt, bruges simuleret overprint-effekt for de farvelag i et OCAD-kort, der er mærket som "overprint"-farver.
Overprint-effekten simulerer offsettryk med spotfarver.
Bemærk, at de fleste PostScript-printere IKKE understøtter den simulerede overprint-effekt.
Ved udskrivning: flet banepåtrykket ind i OCAD-kortets farvelag, over dette farvelag
Et alternativ til overprint-effekt er at flette banepåtrykkets lag ("Nederste Lilla" i IOF's kortspecifikationer) ind under kortets sorte farvelag. Det kan betragtes som "den fattige mands overprint-effekt".
Hvis du placerer banepåtrykket under det sorte farvelag i OCAD-kortet, dækker banen ikke sorte objekter som stier og sten.
Til IOF-løb er denne mulighed obligatorisk, som fastsat af IOF's kortkommission.
Listen viser farvelagene i det valgte OCAD-kort. Brug listen til at vælge det lag i OCAD-kortfilen, som banepåtrykket skal placeres over.
Indstillinger for "Vis kortet fra et andet canvas"
Canvas
Vælg på rullelisten, fra hvilket canvas du vil bruge kortet. Det canvas, du vælger, skal være indstillet til at bruge en kortfil (mulighed 2).
Lænk også grafiklayoutet, og brug grafikobjekterne fra det canvas
Markér dette felt, hvis grafiklayoutet også skal lænkes, så grafikobjekterne fra det valgte canvas også bruges på dette canvas.
Kortfil-målestok
Hvis kortfilen er en OCAD-fil, læser Condes kortets målestok direkte fra OCAD-filen, og feltet viser kortfilens målestok.
Hvis kortfilen er en bitmapfil eller en fil i Windows Metafile-format, skal du sørge for at indtaste den rigtige kortfil-målestok i feltet.
Hvis kortets målestok ikke er rigtig, bliver de beregnede banelængder heller ikke rigtige!
Udskriftsmålestok
Dette er den målestok, der bruges, når dette canvas udskrives.
Hvis du skal udskrive den samme bane i to forskellige målestokke, kan du bruge to canvas-er, der viser det samme kort, og indstille forskellige udskriftsmålestokke på de to canvas-er.