Editor
|
<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: »No topics above this level« Editor |
I denne dialogboks kan du ændre standard-indstillinger, der bestemmer, hvordan baneeditoren opfører sig.
Når du opretter en ny løbsfil
Tegn automatisk en layoutramme
En layoutramme kan bruges til at tegne en ramme om layoutet. Når denne mulighed er markeret, slår baneeditoren automatisk layoutrammen til, når du opretter en ny løbsfil. Fjern fluebenet, hvis Condes ikke automatisk skal slå rammen til.
Denne mulighed bestemmer KUN, hvad der sker, når der oprettes en ny løbsfil. Du kan til enhver tid ændre indstillingerne for layoutrammen ved at dobbeltklikke på kanten/rammen. Hvis du senere vil slå rammen til/fra, skal du altså blot dobbeltklikke på layoutrammen.
Når du opretter en ny bane
Opret automatisk en tekst på kortet med banenavnet
Når du opretter en ny bane, placerer Condes automatisk en tekst med banens navn på kortet.
Fjern fluebenet for at slå funktionen fra.
Opret automatisk en postbeskrivelse på kortet
Når du opretter en ny bane, placerer Condes automatisk en postbeskrivelse på kortet, hvis der ikke allerede er en postbeskrivelse "for alle baner" på kortet.
Fjern fluebenet for at slå funktionen fra.
Når Condes startes
Åbn løbet igen, når Condes startes
Når denne mulighed er markeret, åbner Condes ved opstart den løbsfil, der var åben, sidste gang du lukkede Condes.
Auto-gem backup-version af åbne filer
Auto-backup-interval
Dette er det interval (i minutter), hvormed Condes gemmer dit arbejde i en backup-kopi af filen, som kan hentes frem, hvis Condes genstartes.
Når kortfilen opdateres
Automatisk opdatering, når kortfilen ændres
Når denne mulighed er markeret, opdaterer Condes kortbilledet, hver gang kortfilen ændres, for eksempel hvis du redigerer OCAD-kortet uden for Condes, mens du har Condes åben.
Symbol-palette
Symbol-palette feltbredde
Værdien bestemmer størrelsen af symbolfelterne i symbol-paletten.
Det kan være nyttigt at ændre feltstørrelsen for at tilpasse paletten bedre til skærmens opløsning. Afhængigt af skærmopløsningen kan symbolerne se bedre ud, når de vises i en lidt anden størrelse end standardstørrelsen.
Statusbar
Vis længde/breddegrader i status baren (når det er muligt)
Brug denne mulighed til at bestemme, hvordan world-koordinaterne for musemarkøren vises i statusbaren.
Når denne mulighed er markeret, viser Condes længde-/breddegrader. Når den ikke er markeret, viser Condes de "rå" metriske world-koordinater. World-koordinater er kun tilgængelige, når kortet er georefereret.