Dialogboksen Eksporter baner som bitmaps
|
<< Click to Display Table of Contents >> Navigation: Dialogbokse og visninger > Dialogbokse til eksport > Dialogboksen Eksporter baner som bitmaps |
Med denne funktion kan du lave bitmapfiler med kortet, banelayoutet og postbeskrivelserne.
Bitmapfiler er særligt nyttige til at offentliggøre kort og baner på internettet.
Condes eksporterer hver bane som en separat bitmapfil.
Postbeskrivelserne eksporteres med banen, hvis Condes er indstillet til at udskrive postbeskrivelser på kortet. Brug menuen Banepåtryk/Indstillinger og fanen "Postbeskrivelser" til at indstille, om postbeskrivelserne eksporteres med banen.
Hvis du vælger "Baner", eksporteres alle baner, hver i sin egen fil.
Hvis kortet er georefereret, så Condes kan beregne world-koordinaterne for den eksporterede bitmaps øverste venstre hjørne, eksporterer Condes en World File sammen med bitmapfilen, se Georefererede kort
Canvas
Vælg et bestemt canvas for kun at bruge dette canvas' kort og grafik-layout, eller vælg Brug print-layouts for at bruge de canvas-er, der er indstillet i hver banes udskriftslayouts. Se Valg af canvas: Brug print-layouts eller et bestemt canvas.
Eksportér i canvassets udskriftsmålestok
Indstillingen er som standard slået til, så eksporten sker i den udskriftsmålestok, der er indstillet for canvasset. Fjern fluebenet, hvis du skal eksportere i en anden målestok.
Filtype
Condes kan lave JPG-, BMP-, PNG- og TIF-filer. PNG-, JPG- og TIF-filer er komprimerede, så de normalt fylder mindre på harddisken og er hurtigere at overføre via internettet. Komprimeringen giver dog en lille kvalitetsforringelse.
Farvekvalitet
Muligheden findes kun for BMP-filer. Vælg mellem 16 bit og 24 bit pr. pixel. Til et orienteringskort er 16 bit mere end tilstrækkelig kvalitet.
Opløsning
Opløsningen bestemmer antallet af pixels (farveprikker) pr. tomme i filen. Jo højere opløsning, jo bedre kvalitet. Filstørrelsen er proportional med kvadratet på opløsningen, så pas på ikke at vælge en for høj opløsning. Om Condes kan lave en bitmapfil i en given opløsning, afhænger af, om den færdige bitmap kan være på harddisken. Og behandlingstiden vokser hurtigt med højere opløsning.
JPEG-kvalitet
Bruges til at forbedre (større fil) eller reducere (mindre fil) kvaliteten af kortbilledet.